Macropodus spechti
Latinsk navn: |
| Macropodus spechti |
Trivial navn (dansk eller engelsk): |
| Sort Makropode |
Taxonomi |
| Familie: Osphronemidae Slægt: Macropodus Art: spechti Synonym(er): Macropodus concolor |
Opdager (Beskrevet af): |
| Schreitmüller, 1936 |
Kategori: |
| Labyrintfisk |
Verdensdel: |
| Asien |
Dansk førstegangsopdræt: |
| 1972 iflg. DAU |
Naturlig forekomst: |
| Region: Vietnam Biotop: Bjergbække, forbindelsesvandløb til større floder, vandings-/afvandingskanaler ved landbrug. |
Minimum akvariestørrelse: |
| 80L |
Akvariets indretning: |
| Som de øvrige labyrintfisk holder makropoderne af at vandoverfladen har et godt dække af flydeplanter eller f.eks. kæmpevallisneria, som dækker meget af overfladen. |
Cirkulation i akvariet: |
![]() |
Niveau (størst opholdstid i akvariet): |
| Alle zoner |
Temperatur præference: |
| 20 - 26 |
pH præference: |
| 6,5 - 8,0 |
Præference for vandets hårdhed: |
| 1 - 20 dH |
Størrelse: |
| Han: 12 cm. Hun: 10 cm. |
Foder: |
| Makropoderne hører til de absolut mest madglade labyrintfisk, og er så godt som altædende. Alle former for tørfoder, alle former fomer for frostfoder samt levende foder spises med grådighed. |
Adfærd: |
| Makropoderne har et ry som agressive fisk, som den egentlig ikke fortjener. To hanner sammen går ikke, men med de rette betingelser udviser de ikke agressioner overfor andre fisk. |
Særlige kendetegn: |
| Farve: Sort Social: Udover i yngletiden ses ikke udpræget tendens til sammenhold i flokken. Normalt ses fisken alene på jagt efter spiseligt. Fisken bør ikke holdes sammen med mindre yngel og rejer, som den med selvfølgelighed betragter som sit foder. |
Kønsforskelle: |
| Foruden på størrelsen, skelnes kønnene hos udvoksede fisk på hannernes større finnepragt. |
Formering: |
| Ynglebiologi: Den sorte makropode er skumredebygger. Reden bygges i overfladen uden brug af plantedele. Den yngler lystigt ved 20 grader, så der er ingen grund til opvarmning af yngleakvariet. I forbindelse med legen ser man rigtigt hvor smuk denne fisk er. Hannen viser hele sin finnepragt fuldt udspilet, farven er dybsort, g ælletr ådene er knaldrøde. Trods makropodernes ry som "bissede", er det en af de labyrintfisk, hvor hannen behandler hunnerne mest skånsomt. Op til og under legen ses hunnerne ofte nærme sig skumreden uindbudt, noget der hos mange andre labyrintfisk betales med kraftige finnebid. Det er virkelig et dejligt syn, når hunnen på sin mest indbydende form nærmer sig hannen svømmende delvis på siden. Omslyngning og ægafgivelse foregår under reden, og æggene som er lettere end vandet, stiger op i reden. Imellem de enkelte ægafgivelser arrangerer hannen reden, opsamler evt. æg som er endt udenfor reden, og udbygger med nyt skum. Når legen er ovre fjernes hunnen. Hvis legen har fundet sted i et akvarium uden andre fisk, kan hannen også godt fjernes. Gør man det, når skummet at nedbrydes, men æggene svømmer i overfladen og klækkes endda. Æggene klækkes efter 24-36 timer. Efter yderligere 36-48 timer er ungerne fritsvømmende, og fodringen kan begynde. |
Andre informationer: |
| Den sorte makropode er en fisk, som vil kunne give alle akvarister stor glæde, begyndere som erfarne. For akvarister uden stor erfaring i opdræt af æglæggende fisk, er den ideel, da den er så ynglevillig. Går et kuld "i fisk" man med fornuftig fodring kunne sætte fiskene i leg igen i løbet af 2-3 uger. Dens mange forskellige levesteder og dens tolerance hvad angår krav til vandværdier fortæller alt om at her er tale om en virkelig robust fisk. Da denne artsbeskrivelse er lavet i et på forhånd fastlagt boxsystem, er der for visse oplysninger tale om forudvalgte oplysninger, som så indsættes. Således med vandcirkulation. Der er valgt "Meget svag", da det var den laveste. Kan man holde sin vandoverflade ren uden cirkulation, vil det ikke genere Makropoden. Ligeledes "Akvariestørrelse" er der nogle valgmuligheder. Der er valgt 80 liter, da de fleste akvarier med det rumindhold tilgodeser makropodens behov for svømmeplads. Et akvarium med et mindre rumindhold men med en god svømmelængde kan også gå an. |
Udvidet d.: |
| 7/9-2009 kl. 11:00 af flyvefisk |
Oprettet: |
| 15/11-2008 kl. 10:01 af PandaPlus |

