Forum

Godaften :)

Ca. midt i marts 2009 modtog jeg 9 styks Sphaerichthys selatanensis - dansk 1. gangsopdræt fra Karsten Keibel. De var nogenlunde på størrelse med min lillefingernegl, så jeg havde faktisk fat i luppen, når jeg skulle spotte dem i de 85L vand :)

Jeg har ikke helt styr på, hvornår de er født... men idag har jeg besluttet, at nu er de voksne :) Bare de seneste 3-4 uger er der sket rigtigt meget med dem. Idag så jeg for første gang 2 af dem med det dér vildt røde glimt i øjet (svarende til det røde lys på bilens baglygter). Hannerne viser røde Finner og den lidt grøn-blå farve i kanterne også.

Gruppen er nærmest delt ind i 3: de mindste, de mellemste og de største - pudsigt nok vil jeg mene ca. 3 af hver... Af de største er jeg næsten sikker på, der nu er et par, der har forlovet sig :) De går meget sammen og viser sig for hinanden - den store hun jagter stort set med alt og alle, bare ikke kæresten. Hunnen har klart en dybere strube (altså - det hedder det nok ikke, men hva'...) og samtidig er struben blevet rødlig.

Det er spændende at se, al det kropssprog disse fisk bruger! Først var jeg af den mening, at når en fisk lægger sig på siden med bugfinnerne "foldet helt ud" var det lig med underkastelse... men jeg er ikke længere sikker: idag så jeg nemlig en noget større fisk gøre dette overfor en noget mindre!? Så det stemmer nok ikke helt...

Selvom dronningen af akvariet hersker og regerer, skader hun dog aldrig undersåtterne. Dog kan det ved fodringen godt blive lidt hedt. De 3 mindste har imidlertid fundet ud af at holde sig i den modsatte side af fodringshjørnet, da vi har indgået en hemmelig aftale om, at de får deres foder efter førertruppen har fået serveret :)

De er så absolut ikke kræsne. De får meget levende foder - dafnier, microorm, nyklækkede Artemia , i sommers små sorte myggelarver, og for nylig har de fået de første hvide myggelarver. Men lidt forskelligt tørfoder får de skam også - de er endda ret vilde med pansermallernes Tetra Tabimin-piller!

Nå - men hvad jeg ville... var egentlig bare at fortælle, at det går fint med chokoerne, jeg har holdt dem i live længere, end jeg havde turdet håbe på :)

7-9-13 og bank under bord!

Det lyder super godt, Kirsten, lyder som en spændende flok du har der. Og dejligt at de trives. Det lyder da også som om der godt snart kunne ske at komme unger. Jeg kan godt li den der aftale du har med de tre mindste ovre i hjørnet :), den kender vi godt.

Når vi nu snakker positive ting, så kan jeg jo nævne at jeg går og tæller mine første små albimarginata unger, som  blev spyttet ud i tirsdags, - dem er jeg også lidt stolt af, håber de vokser pænt op, i så fald har jeg da en større flok albimarginataer, tror der er omkring 10 unger.

Og det par Betta edithae som jeg fik fra Norge - som ynglede mens Jacob passede dem, der går den største unge af ynglen nu med en gevaldig plyskæbe :).. det er anden gang, første  gang slugte han dem vist, for pludselig lignede han en fodbold og så var det slut med de æg. Det er nu meget sjovt at se ....

Rigtig godt Kirsten!

Alt det du så levende beskriver om de chokoladeguramier der kan jeg genkende fra deres forældre. Et meget varieret "sprog", hvis formål jeg tolkede at være til at fastlægge hierarkiet i gruppen. Og det du beskriver nu minder mig i høj grad om den periode hvor de ynglede. Og det var jo næsten præcis for et år siden de begyndte med det. Jeg er ikke i tvivl om at fiskene har det godt hos dig, og at der snart er en 2. opdrætsgeneration på vej. Det med den røde strube var også noget af det første jeg lagde mærke til. Jeg håber at det lykkes for dig at observere selve legen når det kommer så langt. Det er en detalje jeg endnu har tilgode. Og det ville være rart at få fastslået endeligt hvem der han og hun..  og hvem der ruger. Sålænge jeg ikke har kunnet observere legen kan jeg aldrig være mere end 95% sikker.

Og ja...  TabiMin er de også vilde med her ;)

Udover alt det andet naturligvis...

Også tillykke med dine albi unger, Helene. :)

Tak skal I have :D

Helene - du har al mulig grund til at være stolt! Hvordan holder du egentlig albierne... altså lader du ham spytte sammen med de voksne, eller har han holdt en ferie andetsteds? De små sorte unger er altså bare søde! Jeg har nææsten kun opdrættet albier på den måde at lade fiskene blive sammen - og som tiden går, popper der altid lidt afkom op, bare man sørger for godt bundskjul :)

Karsten - jamen, jeg går jo her og håber og håber! TÆNK! hvis det kom så langt som til leg... Det ville være noget af det mest fantastiske i mit fiskeliv :) Jeg forstår nu, hvorfor det er så vigtigt at have en FLOK af disse fisk. Det er godt, I er nogle, der har fundet ud af det og videregiver oplysningerne. Faktisk tror jeg, gruppe-holdet har mere betydning, end man lige forestiller sig i første omgang - alene den måde fiskene "taler" sammen på. Jeg har også lagt mærke til, at hvis den underlegne fisk VISER og bliver VED at vise, den er underlegen, så får den ikke tæsk! Hierakiet er fastlagt :)

Hmmm... måske man skulle overveje at sætte et kamera indenfor rækkevidde ved choko-baljen...

Jeg har albierne i et 63 liters ret dunkelt akvarie med mange rødder, og ikke særlig mange planter. Men jeg fangede hannen op og puttede ham ned i en lille plastikbøtte med ca. 3 liter vand i og noget Hornblad , najas. Det var slet ikke svært, og selv om jeg var lidt nervøs så gik det helt fint .. så stod han der en tre dage yderligere, og så spyttede han dem ud. Et par dage efter har jeg så fjernet hannen og sat ham tilbage til de andre, hvor der heldigvis er to store hanner mere, så han får vist lov til at holde pause.

Nu var det nok fordi det var første gang og jeg ville gerne være sikker på at der kom lidt unger ud af det, hvis de bliver ved, så lar jeg dem nok også gå :)

LIgesom edithaerne :) .. de kan hurtigt blive til rigtig mange, tror jeg ..

OK - ja, så er du da sikker på at have lidt startkapital ;) At have ungerne separat giver jo unægteligt lidt mere fornøjelse!

....pudsigt med din tråd lige nu Kirsten - og så alligevel ikke. Jeg har jo fisk af de samme kuld, og har observeret noget lignende. Jeg har imidlertid en tendens til at betragte dem som teenagere endnu, da de fleste af de chokoladeguramier jeg ser på til daglig er S. osphromenoides, som bliver et par cm. større. For et par uger siden besluttede jeg selv at holde øje med munden på mine S. selatanensis, så det kan meget vel tænkes at de begynder at nærme sig alderen.

Jamen, det er rigtigt, John - store fisk kan man jo dårligt kalde dem :) De mindste 3 af mine vil jeg dog også kalde teenagere... Ved du, hvordan kønsfordelingen er på dine (kan ikke lige huske, hvor mange selatanensis'er du har...)? Jeg vil bruge lidt mere tid på at lære hurtigere at spotte kønnene, det er noget, jeg ikke er så særlig god til - du kan sikkert også huske, jeg spurgte ind til det under dit iøvrigt fine og gode foredrag :)

Jamen jeg har 8 i min gruppe, i øvrigt også i et 85 liters akvarium. Da en gruppe af den størrelse giver temmelig stor sikkerhed for at begge køn er repræsenteret, har jeg ikke rigtig studeret eventuelle forskelle. Jeg kigger efter "skuffer". Jeg tror, at hovedfacon er et nogenlunde godt pejlemærke, indtil finnerne er endeligt udviklet, selvom sikkerheden selvfølgelig er størst, når fiskene er fuldt udviklede. Din ros labber jeg i mig som den fede mælk, tak for det.

Det lyder som nogen sjove små fisk...man bliver fristet, men det er sgu alt for farligt at rode sig ud i ;) der er ikke plads derhjemme!

John, jeg synes også først det er nu her i løbet af de seneste 3-4 uger, at jeg overhovedet har kunnet se kønsforskel... og da du fortalte lidt mere om det ved foredraget hjalp det yderligere. Hvordan opfører en hun med skuffe sig?? Gemmer hun sig?

Kim - det ER sjove og interessante fisk, tro mig... Man kan blive lige så bidt af dem, som af coryer! ;)

Mine hunner gemte sig ikke når de gik med skuffe, tværtimod. De var med fremme i forreste linie ved fodringen, men trak sig så i sidste øjeblik. Man kunne tydeligt se konfikten mellem forskellige reflekser.

Det gav lidt turbulens i hierarkiet. Det var ikke helt nemt for de ellers dominerende og nu "gravide" mødre at forsvare deres fremtrædende placering. Men de gjorde hvad de kunne, godt hjulpet af den han som de tydeligvis harvde dannet fast par med i den periode.

OK, Karsten - meget rart at man kan følge hunnen! Ved albierne f.eks. er det jo nærmest helt omvendt, mine hanner går ihvertfald nærmest i permanent skjul...

Jeg kan se, at choko-parret intensiverer deres patruljering langs hele forruden - det bliver sværere og sværere for de andre at få lov at være i det område. He-he... måske har de den politik at give tæsk på forhånd, når nu det ikke lader sig gøre at udføre den (u)gerning gennem en periode med skuffe ;) man har jo lov at håbe...

Mine oplevelser med rugende hunner er som Karstens. Indimellem kan man se hunnens mage holde sig lidt i nærheden af hende, for ligesom at kunne yde moralsk støtte.

Jeg har for øvrigt (foranlediget af denne tråd) checket køn hos mine selatanensis. Begge køn er repræsenteret, måske med en lille overvægt af hunner, så det er helt ok.

....så er jeg 90% sikker på at en hun (Sphaerichtys selatanensis) går med skuffe. Den er ikke kæmpestor, skuffen altså, men jeg mener den er der. Fiskene er jo unge, så der er ikke noget unaturligt i at den eventuelle ægmængde er mindre første gang. Hun kommer frem som en af de første, når jeg kommer til akvariet, og en af hannerne skærmer hende af mod de andre. Jeg så lige en han som kom tæt på hende, og han fik et rasende udfald fra hendes "beskytter". Under alle omstændigheder vil jeg en af dagene gøre en spytbakke klar.

Og så blev jeg 100% sikker. Jeg har nu observeret fiskene under fodring, og den pågældende hun rørte ikke foderet (friskfangede dafnier og hvide myggelarver. Jeg har også set hunnen i bedre vinkler, og frem for alt, er hun nu begyndt på de typiske "tyggebevægelser". Nu er der så blot tilbage at vente og forberede sig ....og naturligvis fortsat iagttage de øvrige hunner i flokken ;-).

Selvom skuffen selvfølgelig bliver dybere, er det næsten nemmest at se det når man ser fisken forfra synes jeg, og særlig når det måske er en ung fisk, som ikke er så fyldt. Når mine osphromenoides går med skuffe, ses det i enhver vinkel, for de er fuldvoksne, og fylder sig til randen ;-). 26 grader må være fint. alle mine chokoladeguramier går ved 27 grader, og den ene grad betyder vel ikke alverden?....hvorfor sænker jeg så egentlig mine med en grad? Jeg krydser fingre for at du skal få lov at nyde de små chokobabes, det var trods alt dig, som fik min "manipuleret" ind på disse, tak for det Kirsten.

Så tror jeg, de 26 grader for lov at være - ihvertfald sådan lige nu :) He-he... John, det er jo også en hel klar fordel for mig, at du havde lyst til at kaste dig over chokoerne!

Super! Nu tyder alt jo på at næste generation er på vej.

Med hensyn til temperatur så kan jeg da oplyse at da forældrene ynglede sidste år gik de ved lidt svingende temperatur der lå med 23,5 og 27 grader. Altså ikke tilnærmelsesvist så varmt som man ellers læser at chokoladeguramier skal.

Nu havde jeg lige luppen fremme for at kigge temperaturen rigtigt... de går faktisk ved 27 grader. Og så fik de deres mad - en ordentlig portion levende dafnier, som ALLE fiskene guffede lystigt i sig! Jeg må nok bare være glad for, at dronningen trods alt har en god, stor, rund mundhule.... betydeligt større end alle de andres... og at hun har fået en kæreste.... MEN SÅ KOM DOG IGANG, for hulenda! ;)

#21: Bare bliv ved med det levende Kirsten, så kommer de i gang. Det akvarium, som mine går i har noget vand, hvor dafnier og myggelarver lever fint i, så mine har den seneste uge fået foder, så der altid var lidt tilbage, som de så kunne hygge sig med den første del af dagen. Derefter får de så igen, sidst på dagen, så de går faktisk og kan tage daffer/larver ad libitum.

OK - jeg vil prøve at kræse lidt ekstra for dem de næste dage, John :)

Hei Kirsten!

Jeg har vært medlem en stund på dette forumet, men har ikke brukt det tidligere, så jeg kan vel regnes som ny;) Jeg har skjønt det slik at du er en av de store som driver med Labyrinter!?! Jeg har selv blitt mer og mer interesert i disse fiskene og er svært glad i de jeg har nå.

Jeg har hatt pygmegurami, men har nå lakrisgurami, Perlegurami og sjokoladegurami. I tillegg fikk jeg mitt første par med B. Channoides i dag:)

Jeg har ikke prøvd meg på oppdrett enda, men har oppdrett på pygmeguramien.

Det er så artig det du skriver, for jeg kjenner igjen mye av det du beskriver på mine sjokkoer!:)

I Norge har det ikke blitt den store interessen for Labyrinter enda, så jeg misunner dere dansker litt der:)

En ting til som vi mangler i Norge er tilgangen på levendefôr! Jeg sliter med å holde microormen min i live og klekke litt Artemia , noe annet er ikke å oppdrive om man ikke oppsøker steder og fanger selv på riktig tidspunkt av året.

Jeg er heldig å ha kommet i kontakt med John og han har lært meg en del nye ting!:)

Vet ikke helt hva som skjedde med teksten? Er ikke så kjent i dette forumet enda.

Hej Maren :)

Velkommen her på AV! Hvor dejligt at endnu en seriøs akvarist har fundet vej herind!

Jeg er såmænd ganske ny ud i det her fiske-værk... ca. 3 år har jeg være i hobbyen, hvoraf kun ca. det seneste år har været med fokus på de små labyrinter samt pansermaller - det er dér mine hovedinteresser ligger :) Jeg har da haft lidt yngel af nogle af fiskene - men jeg har MEGET at lære endnu!

Det er bestemt nogle interessante fisk, du har valgt at holde, Maren! Der er vist også noget med, at I har rigtigt godt fiskevand i Norge? Lidt uheldigt med den ene hun mod 6 hanner - men det tegner da til, de alligevel finder ud af det... Hold os endelig underrettet om, hvad der sker :)

Det med teksten sker engang imellem - tror det er, når Rasmus-admin leger i baggrunden ;)

Maren jeg synes, du skulle sende et link til din fine film med din tyggende osphromenoides hun ;-).

Det kan jeg godt!:) Dette er antagelig den eneste hunnen jeg har, så hun er jo ganske omsvermet i perioder;) Jeg får helt vondt i meg når jeg ser henne se på de mygglarvene....

#26

Jeg er også veldig fersk. Har vel holdt på i nesten 1 år og har hatt guramier siden mai. Begynte med Pygmegurami, men det var helt tilfeldig med sjokoladene. Jeg fikk 2stk som takk for hjelp og ble med en gang helt forelsket i de!:) Etterpå fikk jeg de 2 siste han hadde, men i karet begynte Sjokoladene å mistrives så mye at det ble et dødsfall pga dette.

4stk i karet gikk ikke, så Karsten kom som en reddende engel når han anbefalte meg å skaffe flere!:D Jeg var redd de ville få gjennomgå da de var ganske små og de i karet var voksne, men fra 1.minutt ble det fred og det har det vært siden:)

Ellers så har jeg også hatt stor interesse for cory. Den begynte vel før Labyrintfisk, så de er nå rangsjert som nr 2 på listen bak labyrinter;) Jeg har hatt ei gruppe med C.Duplicareus og C.Sterbai. Alle ble rammet av et bakteriell angrep av noe som ingen fant ut av, ikke på Coyrdoras World engang, så jeg måtte avlive de forrige helg:(

Jeg har planer om nye, men klarer ikke å bestemme meg:) Man blir jo så glad i disse fiskene også, så jeg klarer ikke å finne noen bra nok erstatterer for de jeg hadde...

Hvor er det en rigtig fin film, Maren! WOW! Sikke en skuffe... Meget lærerigt for mig at se, hvordan det ser ud - tak for det :D Og ja, man får lidt ondt af hende - de længselsfulde blikke hun sender til myggelarverne! Det er sjovt, som du skriver - man bliver netop lidt forelsket i de chokoer. Når der er gæster her i huset, er det faktisk også chokoerne, der altid får mest opmærksomhed :)

Det gør mig ondt med dine coryer... men jeg synes, du skal springen på corybølgen igen. Jeg er sikker på, du har fiskefingre! :)

Jeg synes faktisk at haken har blitt mer rund og munnen større etter hun "tygde" (norsk) den 2. gangen.

Artig om noen kan dra nytte av filmen, hun er no bra søt denne hunnen!:)

Jeg har "selskapskaret" med guramien stående på stuen min og det er jo et blikkfang for gjester. Sjokoladene er den fisken de fleste faller for her også!:) Mine er veldig sosiale av seg og veldig kontaktsøkende, så det er mulig at det i tillegg til utseende gjør inntrykk på folk:)

Jeg har en muskelsykdom (muskelsvinn tror jeg det er på dansk), så jeg sitter i el-rullestol og trenger mye hjelp. Jeg har derfor 9 assistenter annsatt i turnus. Disse må selvfølgelig gjøre alt akvariearbeidet praktisk, men jeg sitter og forklarer/dirigerer hvordan de skal gjøre tingene. Flere av assistentene har falt pladask for sjokkisene og vil gjerne ha slike selv om de skulle sette opp et kar:D

Mine sjokkiser er veldig flotte nå og har alle farger de skal ha på finnene! De blir bare vakrere og vakrere!:D Det er nok disse fiskene jeg er mest knyttet til!:)

Vet du forresten hva forventet levetid er på disse?

Jeg tror nok at det kan bli nye coryer. De går jo greit sammen med labyrinter også, så det er veldig greit!:) Temperaturen i leiligheta kan bli litt høy og tempen i karrene kan komme over 27 grader i peroider, så det er ikke veldig mange coryer som skal tåle den temperaturen. Det var derfor jeg plukket ut Sterbai og Duplicareus da de tåler mye høyere temperatur.

Din observation på skuffestørrelsen falder jo meget godt i tråd med det, John skriver længere oppe, nemlig at en førstegangsskuffe ikke er så fyldt som de efterfølgende :)

Selvom du sidder i el-rullestol, har du jo alligevel fiskefingre - de sidder bare i den verbale formidling, Maren - dette gør jo det hele endnu mere fantastisk, vil jeg sige!

Jeg ved sørme ikke, hvor gamle de bliver? Det kan John og Karsten sikkert svare på... jeg vil gætte på noget der ligner 4 måske 5 år, hvis man er lidt heldig - men det er altså bare et gæt fra min side.

Sterbai og duplicareus har jeg også, Maren - det er nogle lækre fisk! De går dog ikke i samme balje. For ikke så længe siden anskaffede jeg Corydoras napoensis til at gå sammen med sterbai'erne - det fungerer rigtigt fint, de klarer også en lidt højere temperatur, og er faktisk lidt sjov på den måde, at de bevæger sig længere op i vandet og ligger og daser på planteblade længere oppe med udsigt over resten af baljen :)

Ja, sjokoladehunnen min har tygd flere ganger, så det du så på filmsnutten var ikke den første:)

Det var en nydelig cory, C. napoensis!:) Den kan jeg ikke huske å ha sett før. Tenker den er litt dyrere enn mange av de andre og litt vanskeligere å få fatt i? Absolutt en jeg kunne tenke meg!:) Jeg liker at de beveger seg litt lengere opp og ikke bare nederst.

Jeg opplevde at C. Sterbaiene holdt seg ganske langt nede og borret ikke bartene fult så kraftig ned i sanden som det C. Duplicareusen gjorde. Det var noe mer spesielt med C. Duplicareus synes jeg. De var mye mer aktiv og ofte øverst i karet slik som C.napoensis:) De måtte pusse bladene på sverdplanten;)

Men nå skal jeg ikke ødelegge denne tråden med coryene. Kan ta det i en annen tråd en gang:)

#32: Med hensyn til forventet levetid for chokoladeguramierne, så er det jo ikke ligefrem beretninger om lange liv, man ser flest af i omtalerne af denne fisk. Det er jo så når det går galt, og fisken holdes af akvarister, der ikke tilbyder den, hvad den kræver. Noget andet, der ofte afkorter denne fisks liv, er at den undervejs til akvaristerne ofte har gået i absolut uegnet vand. De fisk, der har ynglet, må antages at have haft rette betingelser, så når de begynder at falde fra, ved vi det med større sikkerhed. Jeg har selv haft en forventning om at mine ville holde i 3-4 år, men det er selvfølgelig kun et gæt.

#33: Maren hvis du har interesse i nogle af de coryer, der bliver udbudt på messen i Skive kan du sende mig en mail, og jeg skal nok forsøge at få dem med til dig, sammen med de øvrige fisk. Samtidig skal du og Silje huske at give mig besked om hvad I vil have fra mig....senest midt i den kommende uge. Jeg regner med at få dine med akvaristerne fra Larvik som tidligere oplyst.

Hvorfor har du egentlig aldrig taget din tyggende hun fra, og lavet dine egne unger? Det var da den bedste måde at skaffe flere hunner på.

Kirsten her kommer et foto af den stolte vordende moder. Det er sikkert meget sigende, at det er den største hun, der ruger, men jeg vil nu tage til to fodersøer og hente cyclops, dafnier og myggelarver, for det er sikkert ikke umuligt at lokke en mere med på vognen. Bemærk at hun har sin bodyguard ved sin side.

....fik lavet noget juks, men det får række for nu, hvis jeg skal have fanget foder, inden det bliver mørkt

#34

Jeg har vel trodd at jeg aldri i værden ville klare å drive oppdrett på disse fiskene etter å ha blitt litt skremt av en Link akvarist (nettakvariet.no). Han får det til å høres som at det skal være umulig å få oppdrett på de. Fiskene skal fores 5ganger om dagen osv., noe jeg ikke alltid har tid til.. Derfor har hunnen bare fått gå i det store karet.

Disse coryene hadde vært supert! Sender deg mail i kveld, John!:)

Fint billede der, John - og det virker udmærket til trods for dit "juks" ;) De myggelarver, du fanger lige for tiden, er det de sorte??

Igår tæppebombefodrede jeg med dafnier - det virkede nærmest som om, chokoerne blev helt forskrækkede! Der var dafnier i baljen i flere timer... Jeg var helt nervøs for, om fiskene ville æde sig ihjel - de fik godt nok nogle tykke mavser :) Jeg synes jo, det var sådan en fin idé i #22, men mine fisk går altså ikke og hygger sig med maden, vil jeg sige, de voldæder!

#37: Du nævner et af problemerne med chokoladeguramier: det meste/meget af det skrevne er decideret forkert. Nu har du nye kilder maren, så næste gang tager du hende fra ;-)

#37: Du nævner et af problemerne med chokoladeguramier: det meste/meget af det skrevne er decideret forkert. Nu har du nye kilder maren, så næste gang tager du hende fra ;-)

#38: Hvis de spiser med stor appetit har de brug for det Kirsten, det skader dem ikke

I aften skal de da have levende myggelarver af de klare, tror jeg... når nu du siger, de ikke tager skade af al den mad :) Men UF! jeg synes godt nok, de larver er vældigt store i forhold til chokoerne!!

Jeg har min egen hjemmebryggede teori med hensyn til fodring. Den går ud på at hvis foderet skal virke som "trigger", betyder mængderne noget. I naturen afpasser rigtig mange dyr deres formering med den tid, hvor fodermængderne er rigelige. Derfor tror jeg på at store mængder i en kortere tid på måske nogle uger, virker fremmende på legelysten. Det er selvfølgelig fuldstændig udokumenteret, men det er ok, så længe, det virker.

En fordel med chokoerne er, at de tilsyneladende er forsigtige med at spise noget, der er for stort. Mine S. osphromenoides unger af det næstyngste kuld, er kun halvt så store som selatanensiserne, og de tager myggelarver allerede, så du skal ikke være urolig for at du får fisk, der kvæles i myggelarver.

Fint så, John - her til aften har de fået en portion klare myggelarver... tror fiskene ender med at blive overvægtige ;) Nu er der vist mad til et par dage...

Det kan se ut til at det blir en tyggende hunne her også, bare de Finner et egnet sted for seg selv dette paret:)

Jeg har ikke tenkt på det tidligere, men det er mulig grunnen til at det har vært "tørketid" her er at det rett og slett er for få gjemmesteder for lek.

Hannen her har virkelig fått henne på kroken denne gangen og hun fotfølger han rundt i karet på leting etter en plass å få gjort dette på.

De gjemmer seg en plass, men Finner ut at den plassen ikke egner seg godt nok og leter etter et nytt, dette gjentar de hele tida. Jeg kan se de svømmer rundt hverandre når de er for seg selv og ser ut til å kose seg;)

#26

Jeg glemte å svare det på det med norsk vann og akvarie, Kirsten.

Jeg vet ikke hvordan dere gjør det med kranvannet i DK, men her i Norge er det vanlig å bruke vannforbedringsmiddel som aquasafe o.l., gjerne med en dæsj vitaminer i vannet før det kommer i akvariet. Vannet blir også ofte "mellomlagret" (med Luftsten ) i minst 1 døgn slik at klor og en del andre stoffer skal forsvinne samt at det skal gjøre noe med lufta i vannet (om jeg ikke tar feil) slik at det ikke skal kille fisken slik at de skal begynne å klø.

Mine vannverdier er:

KH 5

GH 5

pH ca 8

Nitrat ca 8

Dette varierer i hele landet, men stort sett har folk pH rundt 7-8.

I begynneslen tok jeg vann rett fra krana m hageslange, men nå har jeg blitt "typisk" norsk med aqualife-vitaminer, pH -senkning og mellomlagring av vann;) Jeg har jo andre fisker nå og har erfart at jeg må senke pH `n for at fiskene skal ha det bra.

Jeg mener at har man de "vanlige" fiskene trenger man egetlig ikke å gjøre noe med vannet man gir fiskene, men trenden er at det blir vanligere og vanligere å tilsette div midler.

Jeg vet ikke om du tenkte på noe helt annet...?

SÅ LEGER CHOKOERNE HER! Ja, undskyld jeg liiige råber lidt...he-he... ;) Ganske som du skriver så fint, Maren, vil de rigtig gerne gemme sig, når de leger...åbenbart! Mine har fundet hen i et katappablad, som - helt tilfældigt - ligger foldet helt inde ved bagruden og nede ved bunden, så det danner noget, der kunne minde om en lille hule, der er åben i begge sider. Legen foregår i et yderst anstændigt og nænsomt tempo. Jeg er næsten helt øm i nakken af at sidde og glo! Jeg ved ikke, hvor længe de fortsætter, men jeg opdagede det, fordi der manglede 2 fisk ved fodringen. Om ikke længe slukker lyset i baljen, så ved jeg ikke lige, hvordan de reagerer... Det mærkelige er, at jeg slet ikke kan se, at der bliver samlet æg op!? De snor sig lidt sammen - ligesom vi kender det fra dværgguramierne - men slet ikke så æh... voldsomt, hvis man kan sige det sådan. Jeg gad nok vide, om der overhovedet kommer noget ud af det her forsøg - men bare det, at de er kommet så langt, er jeg vældig glad for :) Hannen har gjort sig ret så lys i farverne, mens skuffedyret nærmest er blevet lidt mørkere, synes jeg. Den røde strube er stadig ret så rød og dyb. Placeringen for legen gør - skide irriterende - at jeg ikke har mulighed for at filme dem...

Maren - jeg havde bestemt ikke regnet med, at pH i dit vand er så høj, som den er. Men fint nok da. Min bemærkning i #26 omkring det norske hanevand gik på, at jeg har hørt, I har meget blødt vand generelt i Norge :) Og en GH på 5 er da super! Her hos mig ligger hanevandet på 11 - andre steder i DK er det betydeligt højere.

Nå - jeg skal lige ind og lure igen ;)

10 minutter før sengetid blev de så færdige - man skulle næsten tro, de kender klokken. Jeg så hunnen lave de der mundskvulp, så måske er der alligevel bid! Imorgen ved fodring er jeg spændt på, om hun spiser eller ej :)

Tillykke Kirsten! Jeg vidste at chokoladeguramierne ville få det godt hos dig. Fik du set hvilken af fiskene der afgav æggene?

Gratulerer, Kirsten! Dette var gøy!:D Håper du får frem yngelet og hvem vet, kanskje vil du ta igjen John på hvor fort de vil vokse!;) Nå mangler det bare at Karsten skal få en tyggende hunn også, så har dere alle 3 på en gang! Lykke til skal du ha!:)

Mine (vanlige sjokkoen) ble også ferdige like før leggetid (ca 11.30), så nå har hunnen munnen full:) Jeg fikk bare sett det hele fra avstand gjennom litt mose, så det ble bare noen glimt;) Jeg er spent på om hun vil abortere denne gangen.

Tillykke til både Maren og Kirsten. Det ser ud, som om chokoladeguramierne uddeler tidlige julegaver i år. Det var ærgerligt Kirsten, at du ikke så selve afgivelsen af æg, men dog super at du så legen. Pudsigt Kirsten, for da jeg læste om din bekymring for lyseslukning i #45 tænkte jeg: "det behøver hun sgu ikke bekymre sig om, de kender klokken", og noget kunne tyde på det. Det kunne være rigtig dejligt, hvis opdræt af chokoladeguramier kunne blive "rutine", for det kan på sigt føre til nogle akvariestammer, der udviser større tolerance i forhold til bl.a. vandværdier. Interessant oplysning med jeres vandværdier Maren, det lyder jo som egnet Betta simplex vand, hvad angår pH værdi.

En ting jeg synes er litt spesielt er at dere gir fiskene masse levendefôr for å få de til å yngle. Her spiser de frossen- og tørrfôr og likevel leker de... Det eneste levendefôret jeg gir er microorm.

#51: Du har en pointe der Maren. Jeg tror dog der alligevel er en forskel, både på kort og langt sigt. Kirstens og mine selatanensis er kun lige omkring et år gamle, og jeg tvivler på at de ville have ynglet så tidligt uden brug af gode mængder levendefoder. Jeg vil også tro, at ser man det i forhold til antal gydninger i et fiskeliv, vil man kunne se en forskel. Den helt sikre vej til at finde ud af, hvad der passer, er at man deler et kuld, og fodrer fiskene forskelligt. Det ville jeg blot ikke kunne bære overfor de, som ikke skulle have lov at fange levende dafnier, cyclops og myggelarver.

Levende foder er ikke en nødvendighed for opdræt, men det skader heller ikke ;-).

Nå - det var vist dét bal, tror jeg... Hunnen nippede til foderet, og hun have en pæn stor mave i forvejen, så indholdet i øverste etage er vist røget et trin ned :( Har I andre oplevet sådanne begyndervanskeligheder? Nu håber jeg selvfølgelig, de tager fat igen om ikke så længe - og at jeg er heldig igen at se legen, gerne med synlige æg!

I baljen virker det som om, gassen er gået af ballonen... der er et meget mindre aggressionsniveau - faktisk kun lidt tjatten-til hinanden. Hannen forspilder dog ingen chancen for at imponere en anden efterhånden ret stor hun :)

Helt enig der! Levendefor betyr mye for fiskene og de bør uten tvil  få det der de kan!

Jeg ble bare så utrolig forbløffet den gangen jeg oppdaget at hunnen min tygde!:O

Man hører jo så mye om at dette er en art som kun de beste akvarister klarer å holde, så jeg var svært fornøyd med at det kunne se ut som at de trivdes hos meg, selv om jeg egentlig var ganske fersk:) Jeg vet ikke om at det var en bekreftelse om at de hadde det bra når hun plutselig tygde, men jeg tok det som det;)

Hvem kunne tro at det skulle skje meg, med frossen og tørrfôr og rimelig fersk akvarist...?

#53: Øv Kirsten, det var Surt . Jeg har kun oplevet at der forsvandt æg fordi jeg havde lavet uro med et større vandskift i rugetiden. Det er selvfølgelig ærgerligt med en fisk, man så gerne vil se unger af, men det er ikke noget uoprettelig skade. Fiskene er unge, endnu ikke i deres bedste alder, der kommer snart gas i ballonen igen, og selvfølgelig vil du snart se en gentagelse.

#54: Maren det med at fisken er så vanskelig at holde, og endnu vanskeligere at opdrætte, det er jo noget, vi gerne skulle gøre til en myte, så det bliver noget historisk. Sagen er vel at hvis man giver den det rette vand og omgivelser, så er den egentlig ikke så vanskelig endda. Om man igennem mange generationers akvarieopdræt kan ændre fiskens tolerance vil vise sig. Det er derfor rigtig fint Maren, hvis du kan sikre dig en flok unger, som du så kan arbejde videre med

#55

Ja, egentlig hadde det vært greit å få oppdrett på de for at andre skal se hvor enkelt det er.... *Kremt*..Ja om det er enkelt da;)

Det gik heller ikke her Kirsten. Under overflytning af hunnen, stod hun i et litermål, nedsænket i spytbakken for at udligne evt. forskel i temperatur, og langsomt at lave vandfyldning fra spytbakken. Det gør jeg ellers normalt ikke så meget ud af, og vil nu ønske, jeg bare havde plumpet hende over. Da jeg skulle hælde hende over, var hun borte, og jeg kunne ikke finde hende i akvariet. Jeg fandt hende død og allerede delvis indtørret på tæppet bag en radiator. Jeg tømte selvfølgelig strubesækken for indhold, som sank til bunds, og vi må nu se, om de kommer til overfladen igen, hvad jeg både håber og tvivler på.

Ajjj... det var ski da træls, John :( Men - blev vi ikke godt nok enige om i Skive, at de nok skal komme igen!? :)

Jo det gjorde vi Kirsten. Din flok er heldigvis stadigvæk intakt som før, hvor jeg først skal have udråbt en ny dronning. For øvrigt var årsagen til at jeg måtte holde hende i et litermål, at jeg i forbindelse med overflytningen checkede temperaturen, og af uvisse årsager var det store akvarium nede på 23 grader. Det gav så trods alt den viden, at fiskene godt kan lege ved denne, for chokoladeguramier, forholdsvis lave temperatur.

Shit!! Tænkte jeg igår - og idag - da jeg kiggede i choko-baljen... jeg fik nærmest et chok: Næsten alle fisk var trukket i det flødefarvede dress, stod enten med snuden i vejret eller lå halvt om på siden forskellige steder i akvariet. Jeg troede dælme, de alle var på vej til at stå af - at der pludselig var ét eller andet helt galt med vandet, eller-hvad-ved-jeg. Lige indtil jeg så, hvad årsagen var... Dronningen var iklædt sit fineste festskrud og kommanderede alt og alle på plads! Undersåtterne kunne nærmest ikke røre sig ud af stedet. Jeg har aldrig set det så ekstremt før. Selv den udkårne blev undertiden en anelse usikker på hende.

Men generelt vogter hun noget nær 100% på hannen og viser ham næsten konstant, hvor tyk hun er blevet og hvor ildrød hun kan gøre struben og finnerne! Det er nærmest ham, der trækker sig en lille smule tilbage ind imellem... Jeg har opsat et styk kokosnødhule strategisk placeret et fornuftigt, afsides sted. Jeg har set dem trække dernedad nogle gange, så jeg håber, de vil bruge stedet, såfremt de kommer i tanker om at stifte familie. Noget andet er så, at jeg tror nok, der er ved at danne sig endnu et par i baljen... de er stadig ret forsigtige, så helt sikker er jeg ikke, men kønsid på netop hunnen er dog næsten sikker.

Bare en lille opdatering på, hvordan livet former sig i chokobaljen lige pt. - så jeg har ikke helt opgivet, at de vil forsøge at lege igen :)

#60:Ja, første gang man ser dem med 45 graders slagside bliver man urolig, men det er kun ét af de mange udtryk disse fisk har, her kan man tale om kropssprog. Vi krydser alt som krydses kan Kirsten.

Tak for det, John :) Jeg har nok før set den dér lidt syge farve osv. men aldrig på så mange fisk på samme tid og tilmed placeret helt forskellige steder i baljen... De har virkelig respekt for den skrappe dame!

Aldeles upåvirket er til gengæld en ung, førstegangsrugende B. albimarginata-han i samme balje... han tøffer lige så stille rundt på bunden. Og i akvariet ovenover er der en ordentlig klat Nannacara anomala -unger, der ligger og fimrer rundt på bunden under en halv kokosnøddeskal - jeg tror, de kommer på deres første svømmetur i løbet af 1-2 dage - så lidt sker der da trods alt :)

Så vidt, så godt :)

Jeg tror, der er gået 4 dage nu... måske 5. Og helt utroligt går der endnu én, som jeg opdagede igår - dér er skuffen dog meget mindre, men hun spiser heller ikke :)

nej hvor ser den lille ud, når man ser den i forhold til varmelegemet :) ...

Det er spændende, Kirsten, hvordan det går ...

Rigtig godt gået Kirsten, og fotoet garanterer så nogenlunde, at der ikke er tale om en aprilsnar.

Jatak, det er rigtigt spændende! Jeg kan godt se, den på billedet ser lidt lille ud ift. varmelegemet, Helene, men jeg synes faktisk, det snyder lidt... og når jeg husker på, hvor små de var, da jeg fik dem, er de pænt store nu... 4-5 cm er vist ikke helt ved siden af :)

Heldigvis er det ikke aprilsnar, John - men det kan selvfølgelig alligevel vise sig at blive det! Meget kan gå galt endnu :o/

Der er en del uro i hierakiet, ikke let at være både "gravid" og dronning i akvariet på én gang! Undersåtterne opfører sig ikke altid som ønsket - åbenbart... Det jeg finder værst lige nu, er tanken om at skulle fange hende op!

#66: Min erfaring siger at de tager det meget roligt. Du forestiller dig selvfølgelig et skræksenarium, hvor du jager og endelig fanger en fisk, hvor æg/yngel vælter rundt i akvariet. Sådan er det ikke. Hvis du er rolig, vil du fornemme, at hun faktisk har ventet på at du skulle komme med nettet.

Jamen halløjsa. 

Tillykke med det Kirsten!

Jeg kan bekræfte det John siger om at fange hunner op. Hvis man gør det lidt gelinde og ikke stresser selv, så tager fisken det også ganske roligt. 

Pyha, tak I to :D Jamen ja, jeg har nærmest mareridt over det! Men hvis hunnen er, som I beskriver - selvfølgelig er hun det! - så ved jeg, at jeg også kan gøre det roligt... jeg fanger nemlig altid fisk ret så langsomt! Nogle vil sige i slowmotion ;) Og her til aften har ingen af de rugende hunner heldigvis rørt foderet, selvom de kiggede meeeget intenst på det! Nogle gange står de to faktisk under det samme blad, tilsyneladende accepterer de hinanden... hannen har dog sin foretrukne!

Ja, hvis de reagerer ligesom andre mundrugende bettaer så er det nok ikke så svært, - jeg har aldrig problemer med at fange mine albi-hanner. Den sidste jeg fangede var ellers en smutter :), det var ikke meningen at der skulle være flere unger lige nu, - og tænk om ikke der var mindst (har talt) 28 unger. Det er godtnok mange at gå med i munden.

Held og lykke med dine chokoer, Kirsten, det er da rigtig spændende.

øh, ups, ret beset vel ikke en betta, :) ... men alligevel, samme princip.

Tak, Helene :) Og du har ret i, at ihvertfald nogle bettaer er lette at fange - de svømmer nogle gange næsten ind i nettet af sig selv. Faktisk har jeg engang fanget en albi-han med fingrene. I samme pyt som chokoerne går netop en albi-han med en stor skuffe! Han får lov at gå, for jeg har ikke plads til opfodring af flere unger lige nu... Flot med dine 28 unger!

Her kommer lige en lille opdatering - som iøvrigt (indtil nu) er forløbet noget anderledes, end jeg havde regnet med!

Choko-hunnen flyttede jeg i eksil den 6. april - tidligt, ja... men hun faldt hurtigt til ro og bruger bare tiden på at svømme lige så stille rundt.

13. april (altså for 2 dage siden) viste der sig én bette tut

Næste dag kunne jeg se 2 på én gang, og idag 3 på én gang! Det er jo ikke ligefrem et imponerende tempo, synes jeg...

Hunnen tuller stadig stille rundt - og stadig med skuffe! Hun kan sagtens komme tæt på ungerne, men rører dem ikke.

Igår synes jeg jo, jeg var nødt til at begynde at fodre lidt, og var spændt på hunnens reaktion! Den udeblev imidlertid... end ikke nyklækkede Artemia fristede (jeg dryppede bare ganske få i), så jeg håber, de små unger trods alt har fundet lidt foder. Her er jeg glad for, at det er et "gammelt" akvarium, hvor der sikkert er en masse kryb og kravl at finde i det tætte lag af flydeplanter. Ungerne opholder sig i toppen, og ofte langs ruden. Men jeg synes, det er lidt halvsvært at fodre 3 unger! Rejerne hjælper dog med at rydde op...

Nu ved jeg godt, at der ikke lige er så mange, der har prøvet disse chokoer, men derfor vil jeg altså gerne have nogle meninger frem om dette lidt - for mig - mærkelige forløb! Jeg havde forestillet mig, at hunnen ville spytte over nogle få timer, højst et døgn. Men dette her!?

Jeg har tænkt på, om det kan have en indflydelse på spytteviljen, at hun har gået rimeligt længe alene, og hvor der i sagens natur jo ikke er blevet fodret... noget a la hun har tænkt: jeg beholder skisme de unger længst muligt, for her er der da ikke meget at leve af? Er det en dum teori?

I aften vil jeg hælde lidt flere Artemia i, ungerne har tidligere idag også fået noget, der hedder Red Astax Crumb som er meget næringsrigt... en mikroskopisk drys.

ku det tænkes at ungerne kommer ud når de er store nok, - altså at initiativet lidt kommer fra ungerne mere end fra moren, og at der er forskelle i væksten hos de små  :) alt efter hvor god en placering de har haft derinde i mørket..

Så at de tre første bare er udbrydere som ikke gad ligge i lag mere .. :)

kan du ikke låne mig den rugende albihan..jeg har dem ikke længere!

torben, hvis du engang kommer til københavn, så er du velkommen til at få albier af mig, - lige pt. har jeg omkring 60 :) hvis jeg tæller det sidste kuld på 40 med .. de er så kun en cm store endnu.. men Kirstens er nok tættere på :)

Det kunne sagtens tænkes, du har ret, Helene - en ganske god teori, synes jeg! Jeg er meget overrasket over ungernes størrelse: de måler 5 mm... incl. halen. Det synes jeg er ret meget set i forhold til hunnens størrelse :)

Torben: du får bare et fint par (eller flere) med på mandag! Ingen problem! :D

Takker jer begge for de fornemme tilbud..I kan få foerschi  fra mig..jeg har to kuld under opvækst og det er nok en af de allerflotteste bettaer!

Rigtig mange gange tillykke Kirsten.

Nej, jeg tror ikke det kan betegnes som helt almindelig praksis med chokoladeguramien at strække "åbenbaringen" over så lang tid. Nu er det så også unge og uerfarne fisk, og det havde været mere overraskende, hvis det havde været ældre fisk. Jeg tror sagtens det kan være et udslag af at legen eventuelt har strukket sig over længere tid/flere dage, men under alle omstændigheder med chokoladeyngel. Sphaerichtys osphromenoides yngel opholder sig også meget i overfladen de første dage, men kommer nu hurtigt efter at bruge noget mere af akvariet. Lad os håbe, der snart kommer en ordentlig bøvs mere fra hende.

Torben - den er virkelig smuk, den foerschi... men pladsen, du ved - den mangler! :)

Tak skal du have, John - så vidt så godt, som man siger :) Meget kan jo ske endnu, både godt og skidt! Her til aftenfodringen så jeg én af ungerne spise Artemia , så jeg håber det går... Hunnen holder stadig mund!

Nå... så fik det ende! Her til aften tænkte jeg, at jeg nok hellere liiige måtte tjekke en ekstra gang inden sengetid, da jeg skal møde tidligt imorgen på arbejde, og derfor ikke ville kunne følge slagets gang før ved 16 tiden. Pludselig så jeg hende gå og nappe nede ved bunden til nogle af de Artemia , der var tilbage efter fodringen. OP med hende! Indtil nu har jeg kunnet tælle 8 unger. Bestemt ikke noget at prale af, men jeg er alligevel utrolig glad :) Jeg har trods alt ikke så hulens mange år på bagen som akvarist, og som John så trøstende skrev, så er der jo tale om rimeligt unge fisk - sooom man vel har lov at håbe, "kommer igen" ;)

tillykke med dem, Kirsten, - du har da grund til at være stolt. Det er spændende om der er mange flere, man ser jo sjældent dem alle sammen. Det er muligvis skinnet igennem flere steder, at jeg selv blev ganske alvorligt imponeret da min sidste Albi han havde 39 unger i en skuffe (jeg har flyttet dem og talt dem!!)

Men 8 choko unger, det er sørme også flot.

#81: Unger af chokoladeguramier udmærker sig ikke just ved at bevæge sig en hel masse rundt. Efter få dage lærer de at komme frem, når der fodres. Derfor kan der sagtens stå en del unger, som du blot ikke ser, når du stille betragter dem. Måske er der også en lille tendens til små forårskuld (?), for mit osphromenoides kuld, som kun er lidt ældre end dit, er heller ikke stort, og det er fra voksne og erfarne fisk.

Du har ret, Helene - man forstår ikke, at der kan være så mange unger i munden på sådan en bette fisk, som en albi-han jo faktisk er! Tilmed vokser disse unger pænt og hurtigt, så... er du igang med at bygge til? ;)

Ja, de først-spyttede choko-unger har skam luret, at det er i den ene ende af pytten, der drypper foder ned, John, så de sidste kan vel også lære det. Jeg må holde mandtal igen her én af dagene :)

Vil da bare lige fortælle, at optællingen idag siger 13 unger - og jeg er stadig glad :)

Det lyder også fint Kirsten. Nu de først er i gang, skal der nok komme større kuld til senere.

Choko-unger og flubenol... går det an? Der er nemlig ved at være en del hydra!

Flubenol regner man jo med er helt sikkert at bruge, - jeg bruger det engang imellem i mine lakrids-akvarier, så jeg vil også tro du kan bruge det til chokoerne, - men, det er jo nogle små guldklumper :) .. så man er vel altid lidt forsigtigt. Men som sagt, jeg har brugt flubenol en del gange og aldrig oplevet noget ubehageligt ved det. Har dog aldrig prøvet at bruge det i akvarier med små unger, - men dine er jo ikke så små længere.

Brug det sparsomt, og målret det måske mod de områder hvor hydraerne sidder (med en plastiksprøjte)

#87: Hvordan har du fået hydra ind til dem Kirsten? Jeg har altid (men åbenbart fejlagtigt) troet at hydra kom ind ved anvendelse af foder/planter fra de naturlige søer?

£87, jeg har altid hydra i små akvarier hvor jeg fodrer med levende foder, og jeg bruger ALDRIG foder fra søer, de kommer alligevel. De kommer oftest hvis man fodrer intensivt med levende Artemia .

De må være tilstede altid men måske kun blomstre op ved gunstige forhold.

Jeg kan sætte et akvarie op helt nyt, et lille 12 liters med rent osmosevand, bøgeblade og rødder, - ingen planter, og alligevel kan der komme hydra efter et stykke tid ... ?

Jeps, Helene, jeg ved godt, at Flubenol regnes for sikkert at bruge... men som du har luret, er jeg en anelse nervøs liiige i forbindelse med choko-ungerne ;) Jeg har brugt midlet til mikro-små lakrids- og bettaunger også, ingen problemer! Ligeså heller ikke til helt små cory-unger, som jo ellers kan være ret så sarte, heller ingen problemer. Og hverken snegle eller rejer står af ved brug af Flubenol... Så - mon ikke jeg bare skal kaste mig ud i det? GULP! En lille knivspids til en 25L pyt plejer at række...

John - mit bekendtskab med hydra forløber nøjagtigt som Helenes. Og det lidt mærkelige er faktisk, at hos de fisk (de voksne chokoer), som har fået ALLERmest levende foder fra naturen af alle, der har jeg - så vidt jeg husker -aldrig haft én eneste hydra! Den anden dag mener jeg, at jeg så en choko-unge nippe til en bette hydra, men er absolut ikke sikker! Uanset, så er choko-ungerne endnu så små, at de efterhånden velvoksne hydra ihvertfald er for store for dem, om de så æder dem eller ej. De voksne chokoer går sammen med albimarginataer, så det kan jo også være dem, der holder af hydra...? Men yngel og nyklækket Artemia : så er der næsten med garanti også hurtigt en koloni af hydra.

Den 28.-29. så andet kuld Selatanensis-unger dagens lys... Denne gang også kun et ganske lille antal, jeg kan tælle 11 stykker. Det var et andet og mindre par, end de første. Denne hun var dog noget sprælsk i det! Jeg fik hende først flyttet på 15. dagen, så det var virkelig sent. Det kostede en unge, at hun var så vild - den røg ud af munden på hende undervejs. Sidste gang brugte jeg at sætte en skål under, så hunnen aldrig kom op i luften. Det glippede imidlertid for mig denne gang...

Disse unger fik som deres først måltid microorm, og da ungerne ærlig talt ikke rører sig ret meget de første dage, var jeg meget i tvivl om, hvorvidt de overhovedet kunne finde ormene. Men allerede ét døgn gamle havde ungerne luret, at microorm går på bunden, så alle de små var lette at få øje på over den lyse sandbund :) Hurra for microorm, som holder sig levende rigtig længe i akvariet!

#92: Burde de så ikke få Walterorm i stedet for almindelige mikroorm? Der er vist noget med, at Walterorm overlever længere i akvariet end den almindelige mikroorm? I øvrigt et stort tillykke med ungerne.

Du er da helt vild i varmen Kirsten, rigtig mange gange tillykke med det. De er heldigvis ikke så kritiske at finde passende levende foder til. Jeg ved, du også har adgang til cyclops, så der kan altid sorteres det de skal bruge, hvor store er de første?

Tak ska' I ha' :)

Det med walterorms levetid kan sagtens tænkes at være rigtigt... men det fungerer OK med de microorm - ihvertfald endnu, og det gjorde det også med de første unger - så for nu tror jeg, det bliver ved det. Tidligere har jeg haft en portion walterorm, bare for at se, hvad det var for nogle... men selv med en lup kunne jeg ikke se nogen forskel, så dem kom jeg aldrig videre med.

Det første kuld har skam smagt både bittesmå dafnier og bittesmå cyclops - dog var der ikke sååå mange cyclops til rådighed, men én af de nærmeste dage skal jeg på fangst igen. Heldigvis ser det ud til foreløbig, at dafnier godt kan trives i mine nye palletanke, så det gælder om at komme på fangst igen mens tid er!

Det er lidt svært at måle størrelsen på de kræ - det snyder noget pga. den tynde og helt gennemsigtige hale, men jeg har haft målebåndet til at ligge foran pytten og kigget på ungernes kredsen frem og tilbage. Så mit bud er, at de største er meget tæt på 2 cm, og de mindste (der er 2, man kan sige skiller sig lidt ud) måske er 16-17 mm. Der er iøvrigt 9 tilbage i dette første kuld - antallet har været stabilt i over en måned, så jeg regner med - eller håber på - at det ender der. De er iøvrigt frygtelig nysgerrige, så man skal virkelig se sig for, når man har klør fem eller en slange nede hos dem! Jeg skifter 10% vand hos dem hver dag. 

Så er der leget igen :) Jeg er næææsten lige ved at tro, det er samme par som sidst... Hvis hun også denne gang kommer så langt, at hun spytter færdige unger ud, vil de desværre være overladt til deres egen skæbne, da det selvfølgelig sker lige i den "værste" sommerferietid! :( Jeg kan ikke byde min fiskepasser at fodre dem op separat...

Jeg var godt klar over allerede igår, at der var noget under opsejling - én bestemt fisk hundsede rundt med alle de andre og var samtidig ret kit-farvet.

Iøvrigt går der en unge hos de voksne fra kuld nr. 2, den er begyndt at komme mere og mere frem nu. Den er faktisk lige så stor som de unger, der blev spyttet for sig selv og som bliver passet i hoved og røv ;)

Der går sørme to med skuffe! Lidt træls opdager jeg så lige nu, at én af ungerne fra første kuld har svømmeproblemer - og de andre er hårde ved den :(

Du og dine chokoladeguramier er da helt vilde i varmen, tillykke med jeres resultater, som desværre kun er få forundt. Selvom en unge har en defekt, og et kuld måske ikke får chancen, skal du nok få rigtig mange unger af dem, for som det ser ud, går der ikke så længe imellem leg, når først et ynglepar er etableret, super.

Tak skal du have, John :) Ja, man undgår jo nok ikke helt, at der kan dukke nogle ikke-duelige unger op - jeg håber, det netop er medfødt og ikke noget sygdomshalløjsa! De andre ser da heldigvis friske ud endnu :) Der er heller ingen tvivl om, at de ynglende par er helt fast etablerede, og så er det jo egentlig pudsigt, at det hele kører bedst, når der er en "større" flok. Jeg ser aldrig, at parrene indbyrdes er uenige - heller ikke, når de ikke liiige er i legehumør. Det MÅ være nogle af de fisk, der har det mest varierende og interessante kropssprog, til gengæld er der jo ikke rigtig noget yngelpleje :)

Havde jeg haft muligheden, kunne jeg godt tænke mig at gøre forsøget med at lade ynglen blive hos forældrene for at se, hvad der skete... nu er jeg jo desværre væk på ferie i denne ombæring, og de voksne bliver sat på reduceret fodermængde, så grundlaget for forsøget er ikke rigtig godt...

Har du forsøgt med yngel hos de voksne, John?

14 dages mundrugning er da i allerhøjeste grad yngelpleje ;-)

He-he... Karsten, det kan du jo på sin vis have ret i :) Men du ved jo godt, hvad jeg mener... Har du iøvrigt fået yderligere yngel på chokoerne? Eller foretaget nogle interessant forsøg med dem?

For at tilføje en kommentar skal du være logget ind, du kan oprette en 100% gratis konto her, så kan du også se alle de andre fordele ved at logge ind.